Tidsregistrering: regler, krav og en nem løsning

Siden 1. juli 2024 skal alle danske arbejdsgivere registrere medarbejdernes daglige arbejdstid. Her er, hvad loven kræver, og hvordan I kommer i gang uden bøvl.

Prøv gratis i 30 dage Se priser

Efter 30 dage fortsætter kontoen på Gratis, hvis du ikke vælger en plan. Intet betalingskort.

Kort svar: Tidsregistrering er registrering af, hvor meget der arbejdes. Siden 1. juli 2024 skal alle danske arbejdsgivere registrere hver medarbejders daglige arbejdstid i et system, der er objektivt, pålideligt og tilgængeligt. Registreringerne skal gemmes i 5 år.

Hvad er tidsregistrering?

Tidsregistrering betyder, at man noterer, hvor lang tid der bliver arbejdet, og ofte også på hvad. For en virksomhed med ansatte er det i dag et lovkrav. For selvstændige er det grundlaget for fakturaen, og for alle andre er det den nemmeste måde at se, hvor tiden faktisk går hen.

Man skelner ofte mellem registrering af arbejdstid, altså hvornår man arbejder, og registrering af tid på opgaver, altså hvad tiden bruges på. Et godt system kan begge dele på én gang.

Hvad kræver loven?

Kravet står i arbejdstidslovens § 4 b og gennemfører EU-Domstolens dom i sag C-55/18. Loven bestemmer ikke, hvilket system I skal bruge, men systemet skal leve op til fem krav.

Daglig arbejdstid: Den samlede arbejdstid skal registreres for hver medarbejder, hver dag. Det kan ske som start- og sluttid eller som afvigelser fra en fast norm.
Objektivt: Registreringen skal afspejle den faktiske arbejdstid og må ikke kunne ændres uden spor.
Pålideligt: Data må ikke gå tabt, og systemet skal give et retvisende billede.
Tilgængeligt: Både arbejdsgiver og medarbejder skal kunne se registreringerne. Medarbejderen skal have adgang til sine egne data.
Opbevaring i 5 år: Registreringerne skal gemmes i 5 år efter udløbet af den periode, de indgår i.

Hvem er omfattet?

Kravet gælder alle arbejdsgivere med ansatte, også virksomheder med én medarbejder. Selvstændige uden ansatte er ikke omfattet.

Medarbejdere, hvis arbejdstid ikke måles eller fastlægges på forhånd, eller som selv kan fastlægge den, kan undtages. Det gælder typisk ledere. Undtagelsen skal fremgå af ansættelseskontrakten, så det er en god idé at gennemgå kontrakterne, før I går i gang.

Sådan kommer I i gang

1.
Vælg, hvordan I registrerer
Check ind og ud giver det mest præcise billede. Har I faste arbejdstider, kan I nøjes med at registrere afvigelser fra normen.
2.
Find jeres selvtilrettelæggere
Medarbejdere, der selv fastlægger deres arbejdstid, typisk ledere, kan undtages. Undtagelsen skal fremgå af ansættelseskontrakten.
3.
Vælg et system, medarbejderne gider bruge
Registreringen skal ske hver dag. Et system, der virker på telefonen og i browseren, gør det til et klik i stedet for en opgave.
4.
Fortæl medarbejderne, hvad der sker
Forklar, hvorfor I registrerer, hvem der kan se data, og hvordan man retter en fejl. Det giver tillid og færre huller.

Hvad skal et system til tidsregistrering kunne?

Registrering med ét klik fra telefon, browser og computer
Historik, så ændringer kan spores
Medarbejderens egen adgang til sine registreringer
Ferie, fravær og helligdage, så normtiden bliver rigtig
Godkendelse af timesedler og eksport til løn
Eksport af registreringerne og historikken, så du kan opbevare dem i 5 år

TimeTrack til virksomheder har check ind og ud, ferie, fravær, flex, godkendelser og løneksport, og medarbejderne kan registrere fra app, browser og desktop. Det koster 69 kr. pr. bruger/md. ekskl. moms. Database og backup i EU.

Tidsregistrering for selvstændige

Er du selvstændig uden ansatte, er du ikke omfattet af loven. Men præcise timer er forskellen på en faktura, kunden accepterer, og en du skal forklare. Med TimeTrack kan du registrere tid pr. kunde og projekt, sælge klippekort og sende timerne videre til fakturaen. Du kan starte gratis med op til 3 kunder.

Spørgsmål og svar

Hvornår trådte loven om tidsregistrering i kraft?

Kravet om registrering af daglig arbejdstid gælder fra 1. juli 2024. Det står i arbejdstidslovens § 4 b og bygger på EU-Domstolens dom i sag C-55/18 fra 2019.

Gælder kravet også for små virksomheder?

Ja. Kravet gælder alle arbejdsgivere med ansatte, uanset størrelse. Selvstændige uden ansatte er ikke omfattet.

Skal ledere registrere deres arbejdstid?

Ikke nødvendigvis. Medarbejdere, hvis arbejdstid ikke måles eller fastlægges på forhånd, eller som selv kan fastlægge den, kan undtages. Det gælder typisk ledere, og undtagelsen skal stå i ansættelseskontrakten.

Hvor længe skal registreringerne gemmes?

I 5 år efter udløbet af den periode, som danner grundlag for beregningen af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

Er det TimeTrack, der opbevarer registreringerne i 5 år?

Nej. Pligten til at opbevare registreringerne i 5 år ligger hos arbejdsgiveren. TimeTrack gemmer registreringerne og historikken over rettelser, så længe kontoen findes, og du kan når som helst hente det hele som én fil. Hent filen, før du lukker kontoen.

Må man nøjes med at registrere afvigelser?

Ja. Har medarbejderne en fast arbejdstid, kan I registrere afvigelser fra den, så længe systemet kan vise den samlede daglige arbejdstid.

Er et regneark nok?

Loven kræver ikke et bestemt system. Men et regneark kan ændres uden spor, og det er svært at vise, at registreringen er objektiv og pålidelig. Et system med historik og medarbejderadgang er det sikre valg.

Hvad er forskellen på tidsregistrering og timeregistrering?

Ordene bruges ofte om det samme. Tidsregistrering bruges oftest om arbejdstid, mens timeregistrering typisk handler om timer brugt på kunder og projekter, fx til fakturering.

Relaterede sider

Prøv tidsregistrering gratis

Start gratis for op til 3 brugere. Virksomheder med ansatte betaler 69 kr. pr. bruger/md. ekskl. moms, uden oprettelsesgebyr.

Prøv gratis i 30 dage

Intet betalingskort for at prøve, ingen binding på månedsabonnementet og intet oprettelsesgebyr.