Freelancer timepris 2026: sådan regner du din minimumssats ud

Hvad tager andre?

Spørger du fem freelancere, hvad de tager i timen, får du fem forskellige svar. Det er logisk: timeprisen afhænger af branche, erfaring, specialisering og hvilke kunder du arbejder for.

Jeg skriver ikke en liste med gennemsnitspriser pr. branche her, for jeg har ikke en kilde, jeg kan stå inde for. Find i stedet dine egne pejlemærker: spørg kolleger i samme branche, og se, hvad konkurrenter offentliggør. Brug tallene som pejlemærke og ikke som facit.

Sådan regner du din minimumssats ud

Mange sætter timeprisen ud fra, hvad andre tager. Det er en start, men jeg ville regne på min egen bund først. Her er metoden. Tallene i eksemplerne er eksempler, så sæt dine egne ind. Du kan også bruge timepris-beregneren.

1. Regn dine årlige udgifter ud

Læg alt sammen: kontor, forsikring, pension, software, telefon, efteruddannelse, revisor og ferie (ja, ferie er en udgift, når du er selvstændig). Læg den løn oveni, du gerne vil have.

Eksempel: 40.000 kr. pr. måned i ønsket løn og 8.000 kr. pr. måned i faste udgifter giver 48.000 kr. pr. måned, altså 576.000 kr. pr. år.

2. Regn dine fakturerbare timer ud

Start med de timer, du faktisk kan arbejde på et år, når du har trukket ferie, helligdage og sygedage fra. Ikke alle de timer kan faktureres: salg, administration, bogføring og markedsføring tæller ikke med. Din egen faktureringsgrad er det bedste tal at bruge. Har du den ikke endnu, så gæt forsigtigt og ret tallet til, når du har registreret et par måneder.

Eksempel: 1.700 arbejdstimer om året, hvoraf 65 % kan faktureres, giver 1.105 fakturerbare timer.

3. Divider

576.000 kr. delt med 1.105 timer er 521 kr. i timen. Det er din bund. Under den sats taber du penge.

Du bør ligge et stykke over, for du skal også have råd til sygedage, stille perioder og uventede udgifter. Læg en buffer oveni. I eksemplet bruger jeg 40 %: 521 kr. gange 1,4 er cirka 730 kr. i timen.

4 faktorer, der påvirker din timepris

1. Erfaring og specialisering

Jo mere specialiseret du er, jo mere kan du tage. En generalist konkurrerer på pris. En specialist konkurrerer på værdi.

2. Kundetype

Store virksomheder har ofte andre budgetter end små. Det er ikke ualmindeligt at have forskellige priser til forskellige kundetyper.

3. Projektlængde

Længere aftaler giver sikkerhed, og du bruger mindre tid på salg og opstart. Det kan være rimeligt at give en lille rabat for en lang aftale. Beslut rabatten på forhånd, så den ikke bliver et forhandlingsspørgsmål hver gang.

4. Hastighed

Hasteopgaver kan koste mere. Det er helt legitimt at have en hastesats, fordi kunden betaler for at komme foran i køen.

Hvornår skal du hæve timeprisen?

Tre tegn, jeg ville kigge efter:

• Du har for meget at lave. Er du booket langt frem og må sige nej til forespørgsler, er prisen sandsynligvis for lav.
• Ingen siger nej. Accepterer alle dit tilbud uden forhandling, er du sandsynligvis for billig.
• Du har opbygget specialviden. En ny certificering, dybere erfaring eller en niche, du behersker, kan retfærdiggøre en højere pris.

Jeg ville tage prisen op til vurdering mindst én gang om året. Nye kunder får den nye sats med det samme. Eksisterende kunder skal have besked i god tid, så de kan nå at reagere.

Kend dine egne tal

Det vigtigste for en god pris er, at du kender dine egne tal. Hvor mange timer bruger du reelt? Hvor stor en del kan du fakturere? Hvad tjener du i timen hos hver kunde?

Uden tidsregistrering er svarene gæt. Når du registrerer, kan du bruge dine egne tal til at beslutte prisen og undgå at sælge din tid for billigt. I TimeTrack viser rapporten Dækningsgrad, hvor meget af din arbejdstid du har registreret, og hvor stor en del af den der er fakturerbar. Rapporten om reel timepris viser, hvad du tjener pr. time hos hver kunde.